Exit bekræftet: Tonali klar til chokskifte
Hvad skal der ske med Sandro Tonali i Newcastle, der er en meget eftertragtet herre?
Newcastle fik onsdag aften en brat påmindelse om niveauet i toppen, da Manchester City endnu en gang blev for stor en mundfuld i Carabao Cuppen.
Med et samlet nederlag på 5-1 røg de regerende pokalvindere ud, og efter kampen var Eddie Howe tydeligt frustreret – særligt over en første halvleg, hvor holdet aldrig fandt fodfæste.
Lørdag blev krisen forværret hos den nordengelske klub, der led et tungt nederlag til Brentford på eget græstæppe med 2-3 i den hjemlige liga. Derfor er cheftræner Howe nu blevet fyringstruet.
Mens fokus stadig er på det sportslige tilbageslag, begynder snakken om Sandro Tonalis fremtid for alvor at tage fart.
Klubskifte på vej for Tonali?
Den italienske midtbanespiller blev i januar sat i forbindelse med Arsenal, men ifølge Fabrizio Romano var der aldrig konkret interesse. Newcastle nægtede at forhandle, hvorfor Tonali blev på St. James’ Park.
Til sommer kan billedet dog ændre sig. Tonali er på kontrakt frem til 2029, men klubben ventes kun at overveje salg ved bud i nærheden af 100 millioner pund, der svarer til små 900 millioner.
Interessen ulmer allerede, og Manchester United nævnes blandt de mulige bejlere.
Den tidligere United-back Danny Simpson vurderer, at Tonali ville være et oplagt match – især hvis Casemiro forlader Old Trafford. Sådan lyder meldingen ifølge CaughtOffside.
Med både pokalexit og voksende transferstøj kan de kommende måneder blive afgørende for Newcastle-profilens næste skridt.
Andetsteds forlyder det, at De Røde Djævle er klar til at plyndre Premier League for hele tre stjerner. Læs mere om den vilde transferplan lige her.


















