Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bookmaker melder ud: Arsenal har vundet Premier League

07.02.2026 Kl. 20:08

Sæt kryds i kalenderen og find champagnen frem. Hvis man skal tro de irske betting-giganter fra Paddy Power, er Premier League-guldet officielt landet i det nordlige London. I et træk, der har sendt chokbølger gennem fodboldverdenen, har bookmakeren netop valgt at udbetale alle væddemål på Arsenal som vindere af Premier League 2025/26, og det er vel at mærke med tre måneder tilbage af sæsonen!

Beslutningen kommer i kølvandet på Arsenals knusende 3-0-sejr over Sunderland lørdag eftermiddag, som har bragt The Gunners ni point foran de nærmeste forfølgere fra Manchester City.

Fra undertippede til overlegne

Da sæsonen blev sparket i gang i august, var tiltroen til Mikel Artetas tropper ellers til at overse hos bookmakerne. Arsenal var kun det tredje bedste bud på en mester, mens både Manchester City og Liverpool blev spået langt større chancer.

Men efter en historisk stabil sæson har Arsenal sat sig tungt på tronen. Paddy Powers ledelse melder nu ud, at de simpelthen ikke ser et realistisk scenarie, hvor klubben kan smide forspringet og misse det første mesterskab siden “The Invincibles” i 2004.

– Arsenal har været i kontrol så længe nu, at vi har set nok. Vi lukker væddemålet og udbetaler til de trofaste fans, lyder det fra bookmaker-giganten ifølge Daily Mail.

Gjorde det samme med Celtic

Selvom udbetalingen vækker jubel hos de Arsenal-fans, der satte deres penge tidligt, bør man måske klappe hesten en kende. Paddy Power har nemlig for vane at lave disse tidlige udbetalinger, og det ender ikke altid som planlagt.

Tidligere på sæsonen valgte de at udbetale på Celtic som vindere af den skotske liga efter blot to spillerunder. Den beslutning ser i dag direkte tåbelig ud, da Celtic aktuelt roder rundt på en tredjeplads med seks point op til Hearts, der fører ligaen.

Søndagens gys: Kan City svare igen?

Arsenals forspring på ni point kan dog blive indsnævret allerede i morgen. Her tager Manchester City imod Liverpool i et brag, der kan tænde håbet for de lyseblå. Hvis City vinder, er hullet pludselig nede på seks point, og med 13 runder igen kan meget stadig ske.

Paddy Powers stunt ses af mange som et genialt PR-trick, men for Mikel Arteta og spillerne handler det om at holde fokus. De har endnu ikke løftet trofæet, uanset hvad der står på bankkontoen hos deres fans.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool-stjerne er tæt på at skifte til Premier League. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce