Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Præsident bekræfter: Lionel Messi skifter klub

05.02.2026 Kl. 10:35

Lionel Messi nærmer sig et overraskende skifte.

Ifølge italienske Tuttomercatoweb har superstjernen indgået en seks måneder lang lejeaftale med Newell’s Old Boys fra januar 2027.

Selvom Messi stadig har kontrakt med Inter Miami frem til 2028, har barndomsklubben nu vundet kampen om hans hjerte. Derfor dufter det af en retur til rødderne i Argentina.

Præsident Ignacio Boero har personligt stået for forhandlingerne, der sikrer, at Messi igen kan trække trøjen over hovedet, som han bar som 13-årig.

For den syvdobbelte Ballon d’Or-vinder bliver det en rejse tilbage til Rosario, hvor hans karriere startede.

Det vil i samme moment være første gang, Messi spiller i den argentinske liga som seniorspiller – en drøm, der går i opfyldelse for millioner af argentinske fans.

Vinterens transfervindue bød på flere store handler i Premier League. Her er de tre største af slagsen.

Bekræfter Messi-forhandlinger

Nu tager klubpræsidenten Juan Manuel Medina bladet fra munden i et interview med TV.

– Vi arbejder på, at Leo skal spille for Newell’s i første halvdel af 2027, understreger Newell’s Old Boys-bossen således.

Derfor er den 38-årige driblekonge snart tilbage på argentinsk grund, hvor en glorværdig karriere kan nå sin afslutning.

Lionel Messi har tidligere tørnet ud for FC Barcelona og Paris Saint-Germain.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United er klar til at plyndre Premier League for hele tre stjerner. Læs mere om den vilde transferplan lige her.

Historien gentager sig: Bayern München går på rov i Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce