Av, av: AGF-transfer kollapsede i sidste øjeblik
AGF er klar til en intens afslutning på 3F Superligaen, hvor flere vigtige aftaler er kommet på plads.
Klubben har forlænget med Nicolai Poulsen og Jesper Hansen, mens de har formået at beholde store profiler som Tobias Bech og Kristian Arnstad denne vinter.
I weekenden leverede aarhusianerne desuden en imponerende generalprøve med en storsejr på 4-0 over F.C. København, men sejren i venskabskampen blev ledsaget af bekymrende skader på to nøglespillere.
Kevin Yakob, Kristian Arnstad, Tobias Bech og Frederik Emmery stod alle for mål i anden halvleg, der sikrede den markante sejr over Jacob Neestrups mandskab.
Kampen blev dog dyr for AGF, da Henrik Dalsgaard måtte udgå efter et hovedstød med Thomas Delaney, mens Gift Links kæmpede med en ankelskade, hvilket nu skaber usikkerhed om deres deltagelse i forårspremieren mod OB fredag.
AGF mulehår fra stor handel
På Deadline Day kunne klubben fra Fredensvang have hentet en massiv forstærkning ind, men sådan skulle det ikke gå.
Den 22-årige irske angriber Johnny Kenny afviste AGF og skiftede i stedet fra Celtic til Bolton Wanderers i Englands tredjebedste række. Det meddeler et skotsk medie således.
Dermed måtte Carsten V. Jensen og resten af den sportslige ledelse se en potentiel fremtidig afløser for Patrick Mortensen drage andetsteds hen.
Nu er det kommet frem, hvorfor en stor Brøndby-transfer endte med at gå i vasken til allersidst. Læs mere.
Gigantisk Liverpool-handel på Deadline Day: Disse to stjerner hjalp til


















