Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok i Brøndby: To spillere på vej væk

03.02.2026 Kl. 07:51

Brøndby IF tager hul på forårssæsonen i 3F Superligaen med en markant ændret trup – men uden Nicolai Vallys.

Vestegnsklubben har været særdeles aktiv i vinterens transfervindue, hvor flere profiler er kommet til under Steve Coopers ledelse.

Mayckel Lahdo er hentet på leje i AZ Alkmaar, mens Emmanuel Dennis er tilgået på en fri transfer.

Derudover er Bartosz Ślisz, Ousmane Sow, Mads Frøkjær og Ben Godfrey blevet tilføjet.

Samtidig har Brøndby sagt farvel til flere spillere, heriblandt Stijn Spierings, Noah Nartey og Justin Che, mens Michael Gregoritsch er udlejet til Augsburg.

Midt i forberedelserne er Nicolai Vallys blevet ramt af en skade. Det bekræfter Steve Cooper, som oplyser, at midtbanemanden ventes ude i nogle uger. Dermed misser Vallys forårspremieren mod Randers FC søndag klokken 18.00.

To spillere kan fortsat forlade Brøndby

Nu beretter Viaplay-journalisten Søren Frederiksen, at to afgange lurer i den stolte Superliga-klub.

– Brøndby har fem stoppere, og de spiller kun med to, så det er i hvert fald en for mange, og Jordi Vanlerberghe og Rasmus Lauritsen har været på vej ud.

– Det er så ikke lykkedes i det danske vindue, men det er min klare forventning, at en af de to kommer afsted, lyder det således.

Der er fortsat åbent for transfervinduet i flere lande, herunder Tyrkiet. Derfor kan der fortsat blive solgt spillere.

AGF leverede en stærk generalprøve før forårspremieren i Superligaen, da de slog FCK med 4-0. Til gengæld blev hele to stjerner skadet. Læs mere.

Følg med i vores Transfer Live, hvor vi samler op på de største transferhistorier fra denne vinter. Her får du det komplette overblik over de seneste transfers og rygter fra de ind- og udland.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce