Arsenal og Tottenham i transferduel
Der er til allersidst i transfervinduet lagt op til en duel mellem de to bitre London-rivaler Arsenal og Tottenham, som vil have den samme spiller. Sådan lyder det nu fra Sky Sports.
Tidligere i dag kom det frem, at den unge angriber James Wilson er på vej til London i tilfælde af, at Arsenal og Hearts bliver enige om en lejeaftale.
Nu kan Sky Sports så fortælle, at Tottenham også viser interesse for den 18-årige frontløber. Der er tale om en lejeaftale, som inkluderer en købsoption.
Artiklen fortsætter under videoen
James Wilson, der har haft svært ved at få spilletid hos Hearts i denne sæson, er ikke tiltænkt en rolle på førsteholdet hos hverken Arsenal eller Tottenham.
I stedet er en mulig lejeaftale sæsonen ud set som en mulighed for, at han kan imponere, hvorefter en af de to engelske storklubber kan købe ham fri af kontrakten med den skotske storklub.
Hvor James Wilson ender, er på nuværende tidspunkt uvist, men det lader til at være smart, at han er rejst til London, så han enten kan skrive under med The Gunners eller The Lilywhites inden udgangen på transfervinduet klokken 20.00.



















