Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-transfer kollapser

Af Morten Jørgensen
02.02.2026 Kl. 14:33

Det er sidste dag i transfervinduet, og der sker ting og sager hos Manchester United i forhold til at sende spillere væk fra klubben. 

I den sportslige ledelse har det været et fokus at holde sammen på store dele af førsteholdstruppen, mens nogle af de unge spillere har fået lov til at skifte på lejeaftaler for at få seniorerfaring. 

Der har dog også været en velvilje til at slippe spillere fra førsteholdet, der var helt ude i kulden – eller det tydede det i hvert fald på. 

United-spiller frustreret over blokeret transfer

For nu kan den hollandske journalist Joost Blaauwhof fortælle, at forsvarsspilleren Tyrell Malacia var på vej til Istanbul for at skifte klub. 

I sidste ende besluttede sportsdirektør Jason Wilcox sig dog for at sætte en stopper for det klubskifte og kaldte hollænderen tilbage til Manchester United. 

Nu forlyder det, at Tyrell Malacia er frustreret, fordi han gerne ville forlade klubben med omgående virkning. 

Venstrebacken har slet ikke fået succes hos De Røde Djævle, og han er blevet frosset helt ud af førsteholdstruppen af forskellige trænere. 

Følg de sidste timer af vinterens transfervindue tæt lige her med hyppige opdateringer om rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce