Brøndby henter Mads Frøkjær: Her er prisen
På transfervinduets sidste dag står det nu klart, at der bliver handlet hos Brøndby, som køber Mads Frøkjær i engelsk fodbold.
Både Bold og Tipsbladet kan nu fortælle, at skiftet går igennem inden transfervinduets lukning, og klubben fra Vestegnen har da heller ikke lagt skjul på, at man har jagtet den tidligere OB-profil. Det blev blandt andet bekræftet over for Viaplay søndag, som du også kan se i videoen øverst i artiklen.
Artiklen fortsætter under videoen
Her er prisen, Brøndby betaler for Mads Frøkjær
Meldingen går på, at Superliga-klubben er blevet enig med Preston North End om en pris på omtrent 11,2 millioner kroner for den offensive midtbanespiller.
Han bliver nu endnu en i rækken af nye spillere, som Superligaens aktuelle treer har hentet i dette transfervindue, hvor der også er blevet sagt farvel til Noah Nartey, som er blevet solgt dyrt.
Mads Frøkjær skriver under på en lang kontrakt hos Brøndby, og dermed forlader han også Preston North End efter flere sæsoner i Championship-klubben med pæn succes.
Superligaen bliver genoptaget senere i denne uge efter vinterpausen, og her jagter Steve Cooper som minimum medaljer med den ambitiøse klub.


















