Chelsea henter defensiv forstærkning kort før deadline
Der er en defensiv forstærkning på vej til Chelsea og Liam Rosenior kort før transfervinduets lukning, og det er en spiller, som englænderen kender godt.
For The Blues fik nemlig ikke fingrene i franske Jeremy Jacquet, som er ankommet til lægetjek hos Liverpool i stedet forud for et skifte til den engelske mesterklub til sommer.
Og så har gode råde været dyre for den sportslige ledelse hos London-klubben, der har kigget rundt på de interne linjer for at finde en løsning.
Henter spiller i Strasbourg
I sommerens transfervindue blev den franske forsvarsspiller Mamadou Sarr købt, men han blev straks udlejet til søsterklubben Strasbourg, hvor han efterfølgende har fået masser af spilletid.
Det har været under ledelse af Liam Rosenior, og nu har de to udsigt til at blive genforenet hos Chelsea, for ifølge The Telegraph bliver Mamadou Sarr kaldt tilbage fra sit lejemål.
Han er nu tiltænkt en rolle i det centrale forsvar hos The Blues, der stadig er uden Levi Colwill, som er alvorligt skadet.
Samtidig står det klart, at der ikke er den store tiltro til Tosin Adarabiyo, mens Benoit Badiashile ikke har overbevist, og Wesley Fofana kan kun spille én kamp om ugen.


















