Stort transferdrama inden deadline
Der er deadline i vinterens transfervindue på mandag, og der er stadig optræk til flere store handler til det sidste.
En af de store dramaer kan meget vel vise sig at udspille sig vedrørende den franske angriber Jean-Philippe Mateta, som har gjort det klart over for Crystal Palace, at han vil skifte klub.
Der er da også bud efter den store angriber fra en af de store europæiske topklubber, som vil have fingrene i målslugeren i dette transfervindue.
Stort transferdrama udspiller sig nu
Ifølge Alex Crook mener AC Milan, at man har indgået en mundtlig aftale om at hente Jean-Philippe Mateta i Crystal Palace.
Hos det engelske mandskab er der dog kun en velvilje til at sælge, hvis man kan finde en afløser forud for transfervinduets lukning.
Crystal Palace har tidligere budt på norske Jørgen Strand Larsen, men lige nu tyder det dog ikke på, at han kommer til klubben fra Wolverhampton.
Derfor er der lagt op til to intense døgn, hvor der vil blive forhandlet på livet løs for at få alle ender til at gå op.
Det bliver sikkert heller ikke det eneste transferdrama op til deadline



















