Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Papirerne underskrevet: Brøndby lander stor stjerne

Af Emil Plovgaard
29.01.2026 Kl. 16:30

Det har været en uge præget af utålmodig venten på Vestegnen, men nu er der endelig hvid røg. Efter at have underskrevet sin kontrakt med Brøndby IF tidligere på måneden, har den 28-årige offensiv-profil Emmanuel Dennis fået de sidste papirer på plads.

Selvom klubben oprindeligt frygtede, at de bureaukratiske processer omkring opholds- og arbejdstilladelsen ville trække ud til langt ind i februar, er Dennis nu landet i Danmark og dermed klar til at starte sit nye kapitel i gult og blåt.

Cooper-forbindelsen

Tilgangen af Emmanuel Dennis er ikke tilfældig. Det er cheftræner Steve Cooper, der har spillet en nøglerolle i at hente nigerianeren til klubben. De to kender hinanden indgående fra deres fælles tid i Nottingham Forest, og Cooper ved præcis, hvordan han skal forløse Dennis’ enorme potentiale.

Med en fortid i klubber som Watford, Club Brügge og FC Köln bringer Dennis en erfaring og en hastighed til Brøndby-offensiven, som sjældent er set i Superligaen.

For hovedpersonen selv er det en lettelse endelig at kunne fokusere 100 procent på fodbolden. Efter at have været i England for at få sit visum på plads, er han nu klar til at tørne ud i trøje nummer 17.

– Det er en fantastisk følelse omsider at være her i klubben. Jeg er meget spændt på at komme i gang, og jeg er klar til at arbejde og forhåbentlig opnå noget stort med klubben, siger Dennis til Brøndbys hjemmeside.

Han lægger ikke skjul på, at opbakningen fra de blå-gule fans har været en stor motivationsfaktor for skiftet. Han er taknemmelig for at nå frem, mens opstarten stadig er i gang, så han kan integreres fuldt ud i truppen før forårspremieren mod Randers FC søndag den 8. februar.

Samtidig er det kommet frem, at Jürgen Klopp vender tilbage til Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce