Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne i chokskifte til Liverpool?

Af Alexander Walther Petersen
29.01.2026 Kl. 13:01

Liverpool kører med klatten i Champions League, mens de halter en smule efter i Premier League.

Onsdag aften snuppede Merseyside-klubben en direkte billet til ottendedelsfinalen i den prestigetunge turnering, da Qarabag blev ydmyget med 6-0 på Anfield.

Her var der særligt én spiller fra Liverpool, der løb med overskrifterne for sin enestående præstation.

I den hjemlige liga må de forsvarende mestre dog erkende, at Arsenal befinder sig på toppen, hvor forspringet lyder på hele 14 point efter 23 runder.

Derfor må The Reds se sig om efter forstærkninger, hvor den defensive linje i den grad har været til debat på det seneste.

Der hersker fortsat usikkerhed om Ibrahima Konatés fremtid, mens Virgil van Dijk ikke bliver yngre. I samme tid er Giovanni Leoni langtidsskadet, mens Joe Gomez har det med at gå i stykker i tide og utide.

Derfor mangler der alternativer i forsvaret, hvor Micky van de Ven (Tottenham) og Nico Schlotterbeck (Dortmund) tidligere har været kædet sammen med klubben fra Beatles-byen. Nu dukker et uventet navn op på blokken.

Husk at følg vores Transfer Live, hvor vi dækker de største transferhistorier minutiøst. Her får du det komplette overblik over de seneste transfers og rygter fra de ind- og udland.

United-exit på vej – skal han til Liverpool?

Det drejer sig om den rutinerede stopper Harry Maguire, der snart skal finde sig en ny arbejdsgiver, da kontrakten med De Røde Djævle udløber om under seks måneder.

Ifølge den tidligere Liverpool-spiller, Dietmar Hamann, er englænderen et godt bud på en breddespiller til Arne Slot og kompagni.

– Man må give Harry Maguire kredit, fordi han har fået så meget kritik de sidste par år, og han kommer altid tilbage, indleder tyskeren ifølge CaughtOffside og uddyber:

– Hvis han er tilgængelig på en fri transfer, må man selvfølgelig overveje det. Jeg tror, at Liverpool har brug for mere dybde i forsvaret.

– Joe Gomez har været en del af truppen i lang tid, men han har aldrig rigtig været fast starter på holdet. Conor Bradley er ude med en skade. Vi må se, hvordan det påvirker ham, når han kommer tilbage, lyder det således fra Hamann.

Nu er det en realitet, at F.C. København henter en stjerne til klubben i dag. Læs mere.

Xabi Alonso til Liverpool: Smider stjerne på porten

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce