Uden tvivl: Her er Thomas Franks næste job
Thomas Franks fremtid i Tottenham er meget usikker.
Den danske cheftræner befinder sig nemlig i et hidsigt stormvejr i den engelske storklub, hvor situationen for alvor spidser til.
Resultaterne i Premier League har været skuffende, og Spurs er dalet til en anonym 14.-plads, langt fra de ambitioner, klubben havde ved sæsonstart.
Utilfredsheden ulmer ikke kun på tribunerne, hvor fans flere gange har buhet af den tidligere Brentford-træner, men også internt i klubben.
I forrige weekend kulminerede krisen med et krisemøde i det nordlige London, efter at Tottenham også blev sendt ud af FA Cuppen på ydmygende vis.
Triumfen over Dortmund i Champions League tirsdag gav et kort pusterum, men sejren har næppe fjernet presset. Thomas Franks fremtidsperspektiver er fortsat usikre, og spekulationerne tager til.
Er det Thomas Frank næste arbejdsgiver?
Ifølge Football Insider mener den tidligere chefscout Mick Brown, at Crystal Palace kan blive en mulig destination, hvis den karismatiske cheftræner forlader The Lilywhites.
Dog advarer han om, at succesen fra Brentford ikke nødvendigvis kan kopieres, da Palace arbejder under andre vilkår.
Med Oliver Glasners forventede exit fra Selhurst Park til sommer kan døren dog stå på klem for danskeren, der kan være den næste mand i spidsen for The Eagles.
Nu er det kommet frem, at F.C. København-bossen i form af Jacob Neestrup er topkandidat til et stort job i udlandet. Læs mere.
Så er den hjemme: FC Midtjylland bekræfter stor transfer


















