BREAKING: Patrick Dorgu er langtidsskadet
Patrick Dorgu blev skadet i forbindelse med kampen mod Arsenal i denne weekend.
Her gjorde den lynhurtige spiller sig igen gældende for Manchester United med et gudemål af dimensioner, da De Røde Djævle sensationelt vandt med 3-2 i det nordlige London.
I anden halvleg måtte Patrick Dorgu dog lade sig udskifte, da han havde fået en krampe.
Nu meddeler den veloplyste transferjournalist i form af Fabrizio Romano, hvor længe den formstærke dansker skal en tur på lazarettet.
Der var således ikke blot tale om en forstrækning, men en mere alvorlig skade af slagsen.
Hvor længe er Patrick Dorgu skadet?
– Patrick Dorgu vil være ude i 10 uger efter at have pådraget sig en skade i baglåret, lyder den kontante melding fra Fabrizio Romano tirsdag middag.
Dermed må Michael Carrick grave dybt i værktøjskassen efter en ny mand til den offensive linje, hvor Dorgu har brilleret på det seneste.
Det er desuden Rúben Amorims opfindelse, at sende den tidligere Lecce-spiller længere frem på banen, hvilket har kastet et væld af målinvolveringer af sig på det seneste.
Nu er det kommet frem, at F.C. København-bossen i form af Jacob Neestrup er topkandidat til et stort job i udlandet. Læs mere.
Her finder du hele kampprogrammet for Manchester United.


















