Uden tvivl: Carrick er ikke god nok
Michael Carrick har fået noget af en start som cheftræner i Manchester United.
Her har englænderen på rekordtid skabt optimisme omkring klubben.
Med to sejre i sine første kampe har United-bossen leveret maksimalt udbytte – og endda mod modstand fra allerøverste hylde.
Først blev lokalrivalerne fra Manchester City besejret 2-0 efter en disciplineret og moden indsats, og søndag fulgte United op med en dramatisk 3-2-sejr ude mod Arsenal.
Igen gjorde danske Patrick Dorgu sig bemærket og spillede en nøglerolle i offensiven.
De seks point har sendt United op på en fjerdeplads i Premier League, hvor afstanden til førerholdet Arsenal nu lyder på 12 point.
Alligevel er begejstringen ikke universel.
Melder Carrick færdig
Klublegenden Roy Keane køler forventningerne og stiller åbent spørgsmålstegn ved Carricks langsigtede egnethed.
Over for Sky Sports understreger Keane, at to sejre ikke er nok til at overbevise ham.
– Ja, to fantastiske præstationer… enhver kan vinde to kampe. Det handler om, hvordan han afslutter sæsonen. Selv hvis de ender på fjerdepladsen, ville jeg stadig ikke være overbevist om, at han er den rette mand til jobbet. Absolut ikke, siger Keane således.
Selv en top-4-placering vil ifølge ireren ikke ændre hans syn: United har fortsat brug for en større og mere erfaren manager.
Carrick har fået chancen – nu handler det om, hvordan han forvalter den resten af sæsonen.
Nu er det kommet frem, at F.C. København-bossen i form af Jacob Neestrup er topkandidat til et stort job i udlandet. Læs mere.
Har allerede sagt ja: Derfor skal Xabi Alonso til Liverpool


















