Derfor skal Xabi Alonso til Liverpool
Skal Xabi Alonso til Liverpool?
Rygterne om Xabi Alonso og den engelske storklub er blusset kraftigt op igen, efter spanieren er blevet fritstillet fra Real Madrid.
Der har allerede været afholdt et hemmeligt møde mellem parterne, hvilket understreger den gensidige interesse.
Der er tale om et velkendt navn, et velkendt stadion – og en klub, hvor spørgsmålet om Arne Slots langsigtede fremtid igen hvisker i kulissen.
Fyringen i Madrid tænder spekulationerne
Xabi Alonsos exit fra Real Madrid kom officielt efter gensidig aftale, men forløbet var kort og brutalt.
Super Cup-nederlaget til FC Barcelona blev udslagsgivende, og dermed står den 44-årige spanier igen uden job – men næppe uden muligheder.
Ifølge flere spanske medier, herunder AS, er Liverpool allerede blevet nævnt som en realistisk destination, hvis situationen på Anfield ændrer sig.
Engelske medier holder døren på klem
Paul Joyce fra The Times rapporterede allerede i 2024, at Alonso var Liverpools foretrukne kandidat, inden valget faldt på Arne Slot.
Nu melder This Is Anfield, at selvom hollænderen ikke er akut fyringstruet, vurderes hans position løbende. En ubesejret stime af 13 kampe har tidligere købt ham tid, men præstationerne har ikke overbevist alle internt.
Senest blev det til et storskuffende nederlag på 3-2 til Bournemouth på Vitality Stadium, der igen understregede de underlæggende problemer hos de forsvarende engelske mestre.
The Cherries slog Liverpool blot fire dage efter, at Arne Slot og kompagni rundbarberede Marseille med 3-0 i Champions League-regi. Det var stort set det samme mandskab, der blev valgt til startelleveren.
Så er det en mere nonchalant tilgang til den hjemlige liga, der var udslagsgørende for et nyt, kritisk resultat – eller er Premier League bare blevet en stærkere liga?
Romano køler rygterne – men kun delvist
Fabrizio Romano har offentligt afvist, at der på nuværende tidspunkt er konkret kontakt mellem Liverpool og Alonso.
Alligevel understreger den veloplyste italienske transferkonge, at spanieren “snart vil være tilbage” i et nyt projekt.
Det læses af mange som et vink om, at Xabi Alonso venter på det rette match – ikke nødvendigvis det første tilbud.
Slots maskineri knirker
Arne Slot har leveret resultater, men Liverpools spil har manglet tydelig identitet. Boldbesiddelsen er ofte tandløs mod lavtstående modstandere, og de massive sommerinvesteringer er endnu ikke fuldt forløst.
Det skaber et rum, hvor spekulationer naturligt vokser, især når et klubikon som Alonso er ledig.
Derfor er det helt tunge spørgsmål nu: hvor længe bevarer klubben fra Beatles-byen tålmodigheden?

Derfor passer Xabi Alonso perfekt ind i Liverpool
Xabi Alonso er ikke kun et nostalgisk valg.
Hans fodboldfilosofi bygger på struktur, tempo og relationer – præcis det Liverpool har savnet siden Jürgen Klopp.
Han forener kontrol med kreativ frihed og matcher truppens tekniske profil. Med sin historik, autoritet og taktiske klarhed fremstår Alonso som den logiske løsning, hvis Slot-projektet bryder sammen.
Et formationsskifte med Milos Kerkez og Jeremie Frimpong på reele wingback-positioner ville i samme moment være et godt sted at starte.
En reunion med Florian Wirtz, der kan blive endnu bedre til at skabe de offensive mønstre for The Reds, er det næste emne på dagsordenen.
Det kan Xabi Alonso være med til at sørge for, hvis det står til undertegnende – men får han lov?
Nu er det kommet frem, at der er blevet smidt en stor bombe om Andy Robertson. Læs mere.



















