Andy Robertson sælges for 26 millioner
Andy Robertson har i årevis været et symbol på Liverpools identitet, men tiden på Anfield nærmer sig sin afslutning.
Meget tyder på, at den 31-årige venstre back står foran et opsigtsvækkende Premier League-skifte.
Ifølge The Athletic presser Tottenham på for at hente den rutinerede skotte, hvis kontrakt udløber efter sæsonen.
Forhandlingerne er kommet langt, mens et snarligt farvel er pludselig realistisk, beretter transferguruen Fabrizio Romano.
Under Arne Slot er Robertsons rolle gradvist blevet mindre. Tilgangen af Milos Kerkez har rykket hierarkiet, hvorfor et generationsskifte er i fuld gang.
I Tottenham ser Thomas Frank en oplagt mulighed, da han kan bringe erfaring, lederskab og vindermentalitet til klubben for en minimal pris.
Nu skal Liverpool beslutte, om de sælger nu – eller mister en kulturbærer gratis til sommer.
Hvor meget vil Spurs betale for Andy Robertson?
Det forlyder, at Tottenham er klar med et bud på tre millioner pund, der svarer til godt og vel 26 millioner kroner. Derudover vil der være nogle bonusordninger.
Sådan lyder meldingen fra The Times.
Nu er det op til Arne Slot og den sportslige ledelse at vurdere, hvor vidt de vil sælge skotten, der har kontraktudløb til sommer.


















