Brøndby-bombe: Henter ny stjernespiller
Brøndby IF fortsætter et særdeles aktivt vintertransfervindue, og nu er endnu en forstærkning en realitet.
Vestegnsklubben har allerede hentet Ousmane Sow og Bartosz Slisz, og nu er Emmanuel Dennis officielt Brøndby-spiller.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside torsdag formiddag.
Den 28-årige nigerianske angriber har imponeret under klubbens træningslejr og overbevist trænerstaben om sit niveau.
Dennis, der tidligere har spillet i Premier League, er et velkendt navn for cheftræner Steve Cooper fra tiden i Nottingham Forest.
Parterne er blevet enige om en kontrakt frem til sommeren 2028, og Brøndby styrker dermed offensiven markant frem mod forårssæsonen.
Hvad bringer den nye Brøndby-stjerne?
Benjamin Schmedes, der er fodbolddirektør i Superliga-klubben, glæder sig over tilkomsten af den rutinerede frontløber.
– Emmanuel har den seneste uges tid vist os med al ønskelig tydelighed, at han besidder nogle kompetencer, som kan give os flere muligheder offensivt, og som man ikke nødvendigvis ser hver dag i Superligaen.
– Han har fart og gennembrudsstyrke, og han har vist, at han er en trussel foran målet. Samtidig kommer han med værdifuld erfaring fra et højt internationalt niveau, understreger tyskeren således til klubbens hjemmeside.
Andetsteds er det kommet frem, at Thomas Frank mister en stjerne i Tottenham. Læs mere.
Liverpool knuste Marseille: Ét gennembrud får fansene til at juble.


















