Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BOMBE: Engelsk storklub forhandler om Mads Hermansen

Af Morten Jørgensen
21.01.2026 Kl. 18:14

Der er lige nu forhandlinger i gang mellem West Ham og en engelsk storklub om et muligt skifte i januar, lyder meldingen nu. 

Hos West Ham er den danske landsholdsmålmand reduceret til andetvalg, mens franske Alphonse Areola har erobret pladsen kort inde i sæsonen. Det var ellers danskeren, der startede sæsonen på kassen efter sit store skifte fra Leicester. 

Indtil nu har opholdet hos The Hammers absolut ikke været en succes for den tidligere Brøndby-målmand, men nu kan han måske være på vej væk i dette transfervindue. 

Først var det den italienske storklub Lazio, der efter sigende viste interesse, men nu er der også konkret interesse fra en engelsk storklub. 

West Ham forhandler med Tottenham om Mads Hermansen

Meldingen fra The West Ham Way er således, at der lige nu pågår forhandlinger mellem West Ham og Tottenham om en potentiel byttehandel. 

Den vil sende Mads Hermansen til det nordvestlige London, mens Tottenham så samtidig sender den tjekkiske målmand Antonin Kinsky til West Ham. 

Forhandlingerne er lige i gang, og der er efter sigende tale om en lejeaftale for de to målmænd, der skal gøre sig gældende for resten af sæsonen. 

Samtidig hedder det sig, at Thomas Frank er stor fan af den danske keeper, mens Nuno Espirito, som står i spidsen for West Ham, er interesseret i Antonin Kinsky. 

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Der resterer mindre end to uger af transfervinduet, som vi dækker intenst i Transfer Live med et hav af opdateringer om rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce