Syv sejre i træk: Nu får én Arsenal-stjerne topkarakter
Arsenal virker fuldstændig ustoppelige for tiden.
Mikel Artetas tropper var på en svær udebanemission mod Inter tirsdag aften i Champions League, men hev alligevel en 3-1-sejr med hjem til det nordlige London.
Derfor har The Gunners nu maksimumpoint efter syv runder, hvor de har vundet samtlige kampe – rub og stub.
Målene kom fra Gabriel Jesus, der var på pletten to gange mod Serie A-mandskabet. I anden halvleg kunne indskiftede Viktor Gyökeres lukke og slukke med sin scoring til 3-1.
I Premier League er de også i pole position med syv point ned til Manchester City og Aston Villa, hvorfor det er noget af en sæson, som storklubben har gang i.
Arsenal-profil løber med overskrifterne
Efter sejren på San Siro var der særligt én spiller, der gjorde sig positivt bemærket.
Det vedrører tilbagevendte Gabriel Jesus, der var i flyvende form i modebyen tirsdag aften.
Football London udstyrer derfor den ustyrlige brasilianer med karakteren 9 ud af 10.
– Et mål scoret inden for de første 15 minutter, der var hans første siden 4-1-sejren over Aston Villa. Det andet mål var endnu et eksempel på at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, da han headede bolden i mål efter et veludført hjørnespark.
The Gunners mangler at møde Kairat i Champions League, når Emirates danner rammen på næste onsdag.
Andetsteds er det kommet frem, at to stjerner skifter klub før Liverpool-braget mod Marseille i Champions League i aften. Læs mere.
Thomas Frank tæt på brutal fyring – så trådte én stjerne i karakter



















