Arsenal jagter Real Madrid-spiller
Der er nu kommet helt nye meldinger fra troværdigt hold om, at Arsenal har en stor interesse i at handle hos Real Madrid.
Sådan lyder det fra både transferjournalisten Fabrizio Romano og Sky Sports tirsdag formiddag.
Den engelske storklub, som har kurs mod det første mesterskab i mere end 20 år, forventes ikke at lave store handler i januar.
Det betyder dog ikke, at der ikke kigges på, hvad der kan foretages af transfers til sommer og på et senere tidspunkt – og det er her, at der bliver kigget mod Real Madrid.
Arsenal viser interesse for ung Real Madrid-spiller
Nu skriver både Fabrizio Romano og Sky Sports nemlig, at The Gunners fortsætter med at følge det unge talent Víctor Valdepeñas tæt.
Spanieren er en spiller, som er på ønskelisten hos Premier League-klubben, og det har han været gennem et godt stykke tid.
Han er en spiller, som London-mandskabet kigger med tanke på en fremtidig investering, men lige nu er spillerens fremtid stadig i Real Madrids hænder.
Víctor Valdepeñas er 19 år gammel og gør sig i det centrale forsvar. Han er til daglig en del af Real Madrids ungdomshold, og han har desuden også opnået en række ungdomslandskampe for Spanien.



















