BREAKING: Arsenal forhandler med storklub
Der er nu gang i forhandlinger om et opsigtsvækkende klubskifte i januar hos Arsenal, lyder meldingen fra troværdige The Athletic.
Mediet kan tirsdag formiddag rapportere, at Premier Leagues førerhold nu er i forhandlinger med den franske danskerklub Marseille.
Klubberne forhandler om midtbanespilleren Ethan Nwaneri, som kan være på vej til den franske klub på en lejeaftale for den resterende del af sæsonen.
På nuværende tidspunkt er der endnu ikke indgået en endelig aftale, men der forhandles blandt andet om, at Marseille skal betale en sum for at leje ham.
Samtidig får den franske storklub heller ikke inkluderet en købsoption, fordi The Gunners under ingen omstændigheder vil miste Ethan Nwaneri.
Stor interesse for Arsenal-stortalent
Den 18-årige Ethan Nwaneri får ikke specielt meget spilletid, men han er en spiller, der er på blokken hos en række Premier League-klubber og mandskaber fra andre steder i Europa.
Det forventes, at der snart bliver truffet en endelig beslutning om, hvor han skal spille i resten af denne sæson, men det synes nu sandsynligt, at han får to danske holdkammerater.
Hos Marseille spiller Pierre-Emile Højbjerg og Matt O’Riley til daglig, hvor begge danskere får masser af spilletid på midtbanen.




















