Superliga-bombe: FCM tæt på rekordtransfer
Det er sjældent, man ser FCM jage en spiller, der samtidig tiltrækker stor international interesse, men det skulle nu være tilfældet.
Superliga-klubben med adresse i både Herning og Ikast er klar til at betale op mod 82 millioner kroner for 19-årige Maher Carrizo fra argentinske Vélez Sarsfield.
Carrizo er en offensiv midtbanespiller, der også har fanget blikket hos hollandske Feyenoord og argentinske Boca Juniors.
Hvis handlen gennemføres, kan det blive den dyreste transfer i Superligaens historie og slå Andreas Cornelius’ rekord på cirka 45 millioner kroner.
Carrizo kan dermed blive et markant sommerhit på Heden.
Transfervinduet har stadig små to uger tilbage, og FCM arbejder intensivt på at sikre sig den talentfulde argentiner før deadline.
Bekræfter FCM-forhandlinger
Netmediet Bold skriver mandag formiddag, at en transfer rykker tættere på at blive en realitet.
– Ifølge Bolds oplysninger fører midtjyderne samtaler med Maher Carrizos klub Vélez Sarsfield i hjemlandet. Et bud på op mod 11 mio. euro i samlet pakke, ca. 82 mio., er lagt på bordet, og dialogen mellem klubberne fortsætter.
Søndag var der krisemøde i Tottenham, hvor Thomas Franks fremtid blev drøftet. Nu har afløseren sagt ja til at overtage cheftrænerstolen fra danskeren. Læs mere.
Fra Premier League til Brøndby: Ny stjerne i massiv lønnedgang



















