Højlund-konkurrent på vej til Premier League
Rasmus Højlund har taget Napoli med storm i denne sæson.
Lejesvenden fra Manchester United står noteret for seks ligascoringer efter 17 kampe for de forsvarende italienske mestre.
Dermed har den blonde dansker allerede slået sin rædderlige måltotal fra seneste sæson, hvor det blot blev til fire mål efter 32 kampe i United-trøjen.
Napolitanerne er glade for angriberens tjenester i det fodboldgale land, hvorfor de arbejder på at gøre handlen permanent.
I aftalen med De Røde Djævle er der en købsobligation, der betyder, at klubben SKAL købe Højlund, hvis og såfremt de kvalificerer sig til næste års udgave af Champions League.
Med en tredjeplads i Serie A befinder Napoli sig i en gunstig position.
I mellemtiden florerer der nu rygter om, at én af angriberkollegaerne er på vej til Premier League.
Højlund-kollega til Premier League?
Det drejer sig om Lorenzo Lucca, der ikke har leveret varen for Antonio Conte og kompagni i denne sæson.
Derfor skulle et skifte til Nottingham Forest være på trapperne.
Sådan lyder meldingen fra den evigt troværdige transferjournalist i form af Fabrizio Romano.
The Tricky Tress skal efter sigende betale 7,5 millioner kroner for lejemålet, der vil gælde i den resterende del af sæsonen. Derudover vil en købsoption på 261 millioner kroner gøre sig gældende.
Søndag var der krisemøde i Tottenham, hvor Thomas Franks fremtid blev drøftet. Nu har afløseren sagt ja til at overtage cheftrænerstolen fra danskeren. Læs mere.
Fra Premier League til Brøndby: Ny stjerne i massiv lønnedgang



















