Frygteligt: Tottenham-profil båret fra banen
Skaderne vælter bare ned over Tottenham i denne sæson, og lørdag eftermiddag blev Thomas Franks mandskab ramt af endnu en skade.
Efter et kvarters spil ilede Tottenhams lægestab pludselig ind på grønsværen, hvor der også blev bragt en båre ind på banen.
Artiklen fortsætter under billedet

Det var forsvarsspilleren Ben Davies, der måtte have hjælp. Den rutinerede walisiske landsholdsspiller blev båret fra banen, mens hans venstre ben var blevet pakket ind i en støttende støvle.
Det kunne indikere, at forsvarsspilleren er blevet alvorligt skadet, og det kommer på et tidspunkt, hvor Thomas Frank er hårdt ramt af skader. I stedet blev Djed Spence skiftet ind for The Lilywhites på venstre back.
Kort forinden Ben Davies’ skade var kriseramte West Ham endda også kommet foran på Tottenham Hotspur Stadium, da Crysencio Summerville passerede Guglielmo Vicario med et afrettet spark.
Du kan se scoringen i videoen øverst i artiklen.



















