Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bombe: Han skifter til Brøndby

Af Emil Plovgaard
16.01.2026 Kl. 14:38

Brøndby IF kan snart præsentere en ny spiller i blåt og gult. Ifølge transferjournalisten Farzam Abolhosseini er Superliga-klubben i fremskredne forhandlinger med Emmanuel Dennis.

Den 28-årige angriber er i øjeblikket med Brøndby på klubbens træningslejr, og opholdet har tilsyneladende været så succesfuldt, at parterne nu forhandler om en kontrakt.

Forhandlinger i gang med Emmanuel Dennis

Det fortæller Farzam Abolhosseini i podcasten Transferguru.

– Det går godt. Det går så godt, at jeg tror, det sker, siger Abolhosseini og bekræfter, at han forventer, at der snart kommer blæk på papiret mellem Brøndby og Emmanuel Dennis.

Allerede i sidste uge kom det frem, at Brøndby havde inviteret den ledige angriber på prøvetræning, og at han samtidig var en del af Superliga-holdets træningslejr.

Kendt ansigt for Brøndby-træneren

Emmanuel Dennis er ikke et ukendt navn for Brøndbys cheftræner Steve Cooper. Det var nemlig Cooper, der i sin tid hentede den nigerianske angriber til Nottingham Forest, da han var manager i Premier League-klubben.

Samarbejdet mellem de to kan dermed blive genoptaget i Brøndby, hvis forhandlingerne falder på plads.

Erfaring fra Premier League og Champions League

I sommer forlod Emmanuel Dennis Nottingham Forest, og han står derfor frit til at skrive under med en ny klub. Angriberen har tidligere scoret mål i både Premier League og Champions League og vil dermed bringe stor international erfaring til Brøndby-truppen.

Brøndby IF rejste søndag til Spanien, hvor holdet er på træningslejr, og her er Emmanuel Dennis blandt deltagerne.

Andetsteds er det kommet frem, at milliard-angriber har sagt ja til at skifte til Manchester United. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce