Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford tæt på italiensk profil

Af Morten Jørgensen
14.01.2026 Kl. 12:57

Danskerklubben Brentford er tæt på at hente endnu en ny spiller i dette transfervindue, og igen er det en offensiv forstærkning. 

I weekenden blev angriberen Kaye Furo hentet til klubben fra belgiske Club Brügge, men det stopper ikke The Bees i at kigge efter flere nye spillere til offensiven. 

Nu kan The Mirror således berette, at London-klubben har gjort fremskridt i arbejdet mod at hente en tidligere italiensk landsholdsspiller hos Lazio. 

Det er den 23-årige kantspiller Matteo Cancellieri, som man arbejder på at hente, og han kan hentes for en pris, der ikke afskrækker den engelske klub. 

I første omgang havde Brentford angiveligt indikeret, at man er villig til at betale 112 millioner kroner for midtbanespilleren, som Lazio er klar til at slippe for 129 millioner kroner. 

Klubberne er nu tæt på at være nået til enighed, og det trækker dermed op til, at en handel bliver en realitet inden for ganske kort tid. 

For to et halvt år siden skiftede han til Lazio fra Hellas Verona, og han har sidenhen spillet 44 kampe for klubben, hvor det er blevet til tre scoringer, som alle er faldet i denne sæson.  

Han har desuden spillet én landskamp for Italien. Det skete i juni 2022. 

Der resterer fortsat lidt mere end to uger af transfervinduet, som vi dækker intenst i Transfer Live med et hav af opdateringer om rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce