Christian Eriksen reagerer efter voldsomt nederlag
Christian Eriksen var med fra start, da Wolfsburg blev totalsmadret af Bayern München.
Danskerklubben blev kørt over på Allianz Arena, hvor de forsvarende tyske mestre leverede en regulær magtdemonstration og vandt hele 8-1. Se samtlige scoringer her.
Selvom gæsterne kortvarigt fik udlignet tidligt i opgøret, var der aldrig reel spænding om udfaldet.
Bayern satte tempoet, straffede fejlene og scorede mål på samlebånd i begge halvlege. Michael Olise markerede sig med to mål, mens også Harry Kane kom på tavlen i en kamp, der udviklede sig til en ensidig affære.
Adam Daghim fik spilletid fra bænken, men kunne ikke ændre billedet, og flere øvrige danskere måtte se opgøret fra sidelinjen.
Christian Eriksen erkender nederlag
I et interview med Viaplay fortæller den danske landsholdsspiller, at de blev overmatchet på samtlige parametre.
– Vi mødte et meget kynisk hold, som straffede os på de mindste fejl i anden halvleg. I første halvleg var vi okay med, men det er fuldstændig lige meget, når man ser på resultatet. Vi fik en ordentlig én, sagde Christian Eriksen således.
Wolfsburg indtager 14. pladsen i den bedste tyske række, hvor der kun er tre point ned til St. Pauli under stregen.
Andetsteds forlyder det nu, at Manchester United er klar til at hente to stjerner til Old Trafford. Læs mere.
Manchester United i fælt FA CUP-exit: Han har spillet sin sidste kamp.


















