Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford-stjerne slår vild rekord

Af Morten Jørgensen
08.01.2026 Kl. 10:01

En ny stjerne i form af Igor Thiago har i denne Premier League-sæson foldet sine vinger ud hos danskerklubben Brentford. 

Den brasilianske angriber har i sine første 21 kampe scoret 16 mål, og han er dermed kun overgået af Erling Haaland på topscorerlisten. 

Det bliver sandsynligvis nærmest umuligt at blive topscorer, når sæsonen er slut – dertil må nordmanden forventes at lave for mange mål, og onsdag aften scorede Manchester City-spilleren da også igen.

Til gengæld er der en anden rekord, som Igor Thiago med sine to mål onsdag aften nu har snuppet.

Vild rekord står for fald

For selvom der gennem årene har været rigtig mange dygtige brasilianske angribere forbi Premier League, var der aldrig en brasilianer, som havde formået at score mere end 15 mål i én sæson. 

Den rekord delte Matheus Cunha, Roberto Firmino og Gabriel Martinelli, men den snuppede Igor Thiago altså med sine to mål for Brentford i denne runde.

Brentford-stjernen, der blandt andet tager straffespark, er nu noteret for 16 mål i Premier League-denne sæson, og dermed sidder han nu på rekorden for den mest scorende brasilianer i én sæson.

Den 24-årige angriber skiftede til Brentford i sommeren 2024, men straks efter blev han alvorligt skadet. Derfor har London-klubben måtte vente på, at få ham ordentligt i gang. 

Transfervinduet er åbent, og du kan følge med i Transfer Live, hvor vi dækker rygter og bekræftede handler minutiøst gennem hele måneden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce