Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darren Fletcher bekræfter: Han er træner i næste kamp

Af Morten Jørgensen
08.01.2026 Kl. 09:15

Manchester Uniteds midlertidige cheftræner Darren Fletcher har nu bekræftet, hvem der står i spidsen til næste kamp. Det afslørede skotten efter onsdagens kamp mod Burnley. 

Her stod den tidligere midtbanespiller på sidelinjen og havde det store ansvar efter fyringen af Rúben Amorim tidligere på ugen. 

Manchester United var altdominerende mod Burnley, men alligevel lykkedes det for oprykkerne at få 2-2 med fra kampen. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Bliver det så den eneste kamp, som Darren Fletcher får i spidsen for sin tidligere klub? Svaret er nej. 

For efter opgøret kunne han således bekræfte, at det også bliver ham, som har ansvaret for De Røde Djævle i weekendens FA Cup-kamp mod Brighton. 

Darren Fletcher bekræfter nu

– Jeg har hørt (fra Omar Berrada og Jason Wilcox, red.), at de vil have mig til at styre holdet på søndag.

– Siden mandag havde jeg følelsen af, at det ville være tilfældet, men jeg ville fokusere på Burnley. 

– Så jeg vil lede holdet på søndag, og hele mit fokus og min energi lægges der, sagde Darren Fletcher onsdag aften ifølge Manchester Uniteds egen hjemmeside.

Samtidig går rygterne på, at Manchester United forhandler med både Ole Gunnar Solskjær og Michael Carrick om jobbet som midlertidig cheftræner for den resterende del af sæsonen. 

Transfervinduet er åbent, og du kan følge med i Transfer Live, hvor vi dækker rygter og bekræftede handler minutiøst gennem hele måneden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce