Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Liverpool-spiller får ikke flere kampe

Af Morten Jørgensen
03.01.2026 Kl. 19:55

Transfersommeren hos Liverpool må efterhånden siges at have været alt andet end en succes, for nu er der igen nyt. 

Klubben brugte næsten fire milliarder kroner på nye spillere på bagkant af det engelske mesterskab, og det betød samtidig også, at der var spillere, som måtte forlade klubben. 

Med indkøb af blandt andre Florian Wirtz og Hugo Ekitiké betød det, at spilletiden var langt væk for Harvey Elliott, som tog konsekvensen af det. 

Englænderen blev udlejet til Aston Villa, hvor han skulle forsøge at etablere sig på Birmingham-mandskabet under Unai Emerys vinger.

Sådan er det dog slet ikke gået, og nu er det faktisk også endt helt galt for ham. 

Forstå Harvey Elliott-situationen på 30 sekunder

Lejeaftalen indeholder en købsforpligtelse på 300 millioner kroner, som træder i kraft, hvis Harvey Elliott spiller ti kampe for Aston Villa. 

Han formåede dog i begyndelsen af sæsonen ikke at overbevise klubben om, at det var en god idé, og derfor er han blevet frosset helt ud i kulden. 

– Problemet med Harvey er, at han er lejet, og hvis han spiller kampe, skal vi købe ham. Vi besluttede for to måneder siden, at vi ikke er overbeviste om at købe og bruge de penge, der skal til for at hente ham, siger Unai Emery ifølge The Times

Derfor kommer han ikke til at spille flere kampe for Aston Villa, og Liverpool-spilleren bliver nu rygtet til amerikanske Charlotte FC i MLS. 

Husk at du gennem hele januar kan følger med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce