Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Præsident i chok: United bød 225 mio. på dansker

Af Emil Plovgaard
02.01.2026 Kl. 18:08

Siden skiftet til Manchester United for et år siden har danske Patrick Dorgu skabt delte meninger blandt klubbens fans.

Efter nogle ustabile måneder har han i de seneste uger vist imponerende takter, især når han er blevet spillet længere fremme på banen.

Mens den 21-årige fortsat kæmper med sin form på Old Trafford, har Lecce-præsident Sticchi Damiani nu kommenteret Dorgus skifte til England.

225 millioner kroner chokerede Lecce-præsidenten

Det engelske bud på 225 millioner kroner kom som en total overraskelse.

– Det gjorde ondt at skulle sælge, for jeg troede inderligt, at vi ikke ville afgive nogen i januar. Men vi havde ikke forventet et sådant bud fra United, og vi blev blæst bagover over, at klubben ikke ville vente til sommer, siger Damiani til Tuttosport.

Præsidenten understreger dog, at Lecce teknisk set klarede sig fint uden Dorgu.

– Vi havde Pierotti klar, og på paradoksal vis var Dorgu erstattelig på det historiske tidspunkt. Han havde stor værdi, især på højre kant, men han indfriede ikke helt sit potentiale, siger Damiani.

Artiklen fortsætter under billedet.

Manchester United's Danish defender #13 Patrick Dorgu celebrates after scoring the opening goal of the English Premier League football match between Manchester United and Newcastle United at Old Trafford in Manchester, north west England, on December 26, 2025. (Photo by Darren Staples / AFP)
Manchester United’s Danish defender #13 Patrick Dorgu celebrates after scoring the opening goal of the English Premier League football match between Manchester United and Newcastle United at Old Trafford in Manchester, north west England, on December 26, 2025. (Photo by Darren Staples / AFP)

Dorgu blomstrer som højre kant under Amorim

Over de seneste uger har Dorgu i stigende grad spillet som højre kant under Rúben Amorim, og Damiani er overbevist om, at det vil bringe det bedste frem i danskerens spil.

– Jeg ser ham tilbage i sin naturlige position i Manchester United, hvor han vil dominere modstanderne, tilføjer præsidenten.

Fredag er det kommet frem, at en ny United-transfer er faldet på plads. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce