Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Semenyo enig med engelsk storklub

Af Morten Jørgensen
29.12.2025 Kl. 13:01

Bournemouth-stjernen Antoine Semenyo er nu meget tæt på at kunne skifte klub, når transfervinduet åbner om få dage. 

Der har det seneste stykke tid været mange rygter om den ghanesiske kantspiller, som er blevet sat i forbindelse med en lang række af de største klubber i England. 

Liverpool, Arsenal, Chelsea, Manchester United og Manchester City er alle blevet kædet sammen med den lynhurtige og målfarlige midtbanespiller, som har vist sig at være en af de bedste på sin position i Premier League. 

Forventningen de seneste uger har været, at han vil forlade Bournemouth i januar og fortsætte karrieren i en større klub – og nu er det rykket meget tæt på. 

Semenyo har en frikøbsklausul

Der er således heller ikke noget, som Bournemouth kan gøre for at forhindre ham i at skifte klub i løbet af januar. 

I sommerens løb blev der således forhandlet en frikøbsklausul ind i den nye kontrakt, som han underskrev med The Cherries. 

Det betyder, at han kan købes fri af sin kontrakt for 556 millioner kroner, og det lader ikke til at være en pris, der skræmmer større klubber. 

Semenyo er dyr.
Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Enig med storklub – tæt på stort skifte

Nu kan Sky Sports så fortælle, at der er forhandlinger i gang mellem Bournemouth og Manchester City og nogle af de finere detaljer i forhold til den samlede pris. 

Samtidig lyder det også fra mediet, at kantspilleren allerede er enig med Manchester City om et skifte i januar, og at de personlige betingelser derfor ikke bliver noget problem. 

Samtidig rapporteres det også, at der er helt stille omkring et muligt skifte til Liverpool for Semenyo lige nu.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce