Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mikkel Damsgaard vraget i Brentford

Af Morten Jørgensen
29.12.2025 Kl. 12:02

Den danske landsholdsspiller Mikkel Damsgaard formåede at skabe overskrifter for Brentford i løbet af weekenden i Premier League. Men han er inde i en vanskelig periode for danskerklubben i London.

Brentford var fuldstændig oven på allerede tidligt i kampen mod Bournemouth i lørdags, hvor Kevin Schade bragte dem foran. Inden pausen lavede Bournemouth-keeper Djordje Petrovic så selvom.

Seks minutter inde i anden halvleg scorede Kevin Schade sit andet mål, og Brentford var dermed på sikker sejrskurs.

Med et kvarter tilbage fik stjernespilleren Antoine Semenyo reduceret til 3-1, men mere blev det heller ikke til for The Cherries.

Mikkel Damsgaard gør opmærksom på sig selv

For dybt inde i overtiden var det den danske landsholdsspiller Mikkel Damsgaard, som var blevet skiftet ind efter 77 minutter, som markerede sig.

Han lagde op til Kevin Schades tredje scoring, og danskeren notererede sig dermed for en assist i sejren på 4-1, der sender Brentford op på 8. pladsen i Premier League på nuværende tidspunkt.

Kampen var Mikkel Damsgaards 16. kamp i Premier League denne sæson, hvor han nu er noteret for én scoring og tre assists. Dermed har han stadig et stykke op til sin meget flotte 2024/25-sæson, hvor han lavede to mål og hele 11 assists i 38 ligakampe.  

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Udfordring for den danske landsholdsspiller

Tidligere har han været selvskrevet i startopstillingen hos Brentford, og det var han også fra begyndelsen af sæsonen, men sådan er det ikke længere.

Han har således ikke været en del af startopstillingen i fire ud af de seneste fem Premier League-kampe, hvor Keith Andrews i stedet har set i retning af andre spillere.

Udfordringen for danskeren er samtidig, at Brentford også har præsteret ganske pænt uden den danske landsholdsspiller i startopstillingen.

Nu vil tiden vise, om han kan formå at vende tingene på hovedet og erobre pladsen tilbage.

Seneste nyt

Annonce
Annonce