Barcelona jagter januartransfer i Premier League
Den spanske topklub FC Barcelona meldes på vej til at hente en forstærkning i Premier League allerede i det kommende transfervindue.
En alvorlig knæskade til danske Andreas Christensen har betydet, at den spanske storklub er kommet i bekneb i det centrale forsvar i den resterende del af sæsonen, hvor danskeren med al sandsynlighed vil være ukampdygtig. Derfor arbejdes der på at finde en spiller, der kan afløse den tidligere Chelsea-stopper, som også har kontraktudløb til sommer og kan han have spillet sin sidste kamp for spanierne.

Barcelona nærmer sig ny stopper
Det spanske medie Mundo Deportivo kan fortælle, at den hollandske landsholdsspiller Nathan Aké er åben for at forlade Manchester City, hvor han ikke får særlig meget spilletid, og La Liga-mandskabet siges også at holde nøje øje med ham med henblik på en mulig transfer i januar.
Hollænderen er en af de spillere, som er inde i overvejelserne i forhold til at afløse Andreas Christensen, og et skifte til Spanien kan måske genoplive karrieren, som er gået lidt i stå hos Manchester City.
Nathan Aké jagter således også mere spilletid frem mod VM-slutrunden næste sommer, hvor han gerne vil afsted med det hollandske landshold, som allerede har kvalificeret sig til slutrunden.
Meldingen går på, at der kan blive tale om en lejeaftale, hvor det spanske storhold så får inkluderet en købsoption, som man kan gøre brug af senest til sommer.


















