Karakteren 9 ud af 10: Alle taler om én United-spiller
Manchester United fik en perfekt Boxing Day på Old Trafford, hvor tre vigtige point mod Newcastle sendte klubben op i Premier League-top fem.
I centrum for opmærksomheden stod Patrick Dorgu, der med sin hidtil største United-aktion blev matchvinder for De Røde Djævle.
Rúben Amorim havde valgt en offensiv 4-3-3-formation og gav danskeren tillid fra start på højrekanten.
Midtvejs i første halvleg blev beslutningen belønnet. En løs bold faldt ned foran Dorgu, som resolut sendte en knivskarp flugter i nettet. Newcastle-keeperen Aaron Ramsdale var efterladt uden chance.
Målet – Dorgus første i Premier League – viste sig at blive kampens eneste, og United kunne notere en vigtig 1-0-sejr.
Resultatet betyder, at Manchester United nu indtager femtepladsen i ligaen.
Præstationen vakte også begejstring lokalt.
Manchester Evening News kvitterede med karakteren 8 og kaldte det danskeren bedste kamp i United-trøjen.
Den tidligere Lecce- og FC Nordsjælland-spiller imponerede både offensivt og defensivt og bekræftede, at han er ved at spille sig ind som en vigtig brik i Amorims projekt.
Hos det internationale fodboldmedie Goal bliver Dorgu tildelt karakteren 9, hvilket ingen andre spillere fra United-spillere fik.
Andetsteds forlyder det, at hele otte FC Midtjylland-stjerner kan ende med et januar-exit. Få hele overblikket lige her.
Fortid i Superligaen: Nu koster han 1,7 milliarder.
















