Brian Laudrup chokeret over rygte
Den danske fodboldlegende og ekspert hos Viaplay, Brian Laudrup, lægger ikke skjul på, hvad han mener om et særligt rygte.
Det gjorde han meget klart i studiet hos Viaplay lørdag aften på bagkant af Liverpools sejr mod bundproppen Wolverhampton.
Her stod Brian Laudrup i studiet sammen med Peter Kjær og vært Signe Vadgaard, og her faldt snakken på det centrale forsvar hos The Reds.
Brian Laudrup forstår ikke rygte
Franske Ibrahima Konaté blev kritiseret for sin indsats, og det fik Brian Laudrup til at komme med en udmelding om midtstopperen, som tidligere er blevet kædet sammen med et skifte til Real Madrid.
– Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at Real Madrid stadig kan være efter ham. Jeg mener ikke, at han er dygtig nok, fordi i Spanien kommer du til at stå over for endnu bedre individuelle angribere, hvis man kan sige det sådan, fordi de er gode med bolden.

Udpeget som et svagt punkt
– Fysisk er han jo fantastisk stærk. Han er rimelig hurtig, men han laver for mange fejl, og efterhånden synes jeg, at modstanderne er begyndt at sige: “Hvem og hvor er det, vi skal angribe henne? Det er ovre i den side, hvor Konaté ligger.”
– Det er faktisk helt vildt, at de kan snakke om, at han skal til en endnu finere adresse, hvis man næsten kan sige det. Det kan jeg slet ikke se, lyder det fra eksperten.

















