Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

“Bedste kamp for United”: Nu reagerer Patrick Dorgu

Af Alexander Walther Petersen
27.12.2025 Kl. 10:00

Patrick Dorgu leverede ifølge lokalmediet Manchester Evening News sin hidtil bedste kamp for Manchester United nogensinde.

Danskeren afgjorde opgøret mod Newcastle på Boxing Day med et fremragende mål og imponerede i hele kampen på højrekanten.

Mediet fremhæver både hans voksende selvtillid, defensive arbejdsindsats og konstante offensive trussel.

I samme moment kaldte de præstationen for den bedste kamp til dato.

Præstationen udløste karakteren 8 ud af 10 og understregede, at den tidligere FC Nordsjælland og Lecce-spiller bestemt bider til bolle hos De Røde Djævle, hvor der i løbet af sæsonen har været et væld af kampe uden en startplads.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre om en vild udmelding fra Manchester United-kaptajnen i form af Bruno Fernandes.

Her er reaktionen fra Patrick Dorgu

Dagens mand i skysovs var efter den tætte kamp på Old Trafford en stolt mand, da han skrev historie for den engelske storklub med sin første Premier League-scoring.

– Jeg fik et godt træf. Jeg vidste ikke, jeg kunne det, men jeg er glad for at score mit første mål her på hjemmebane. Det var fantastisk, indleder danskeren til Sky Sports og fortsætter:

– Jeg sparkede bare, da jeg så bolden faldt ned til mig. Det er noget, som jeg har øvet på træningsbanen, så det har nok hjulpet, afslutter Patrick Dorgu med et stor smil på læben.

Rúben Amorim og kompagni indtager nu femtepladsen i den bedste engelske række.

Andetsteds er det kommet frem, at en stjernespiller skriver under med Liverpool. Læs mere lige her.

Fortid i Superligaen: Nu koster han 1,7 milliarder.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce