Brian Laudrup i chok over dansker
Det skulle have været vendepunktet for Thomas Frank og Tottenham, men lørdagens “krisebrag” mod Liverpool endte i stedet som et disciplinært mareridt, der har sendt den danske cheftræner direkte ind i de engelske mediers skudlinje. Mens bookmakerne skrurer op for fyringsvarslerne, er eksperterne splittede: Er Frank ved at miste kontrollen, eller er han offer for en rådden trup?
Allerede inden dommeren fløjtede op til opgøret mod Liverpool, hang en tung sky over Thomas Frank. Efter en række skuffende resultater var danskeren rykket op som en af favoritterne til at blive den næste fyrede manager i Premier League. Men det var ikke selve nederlaget på 2-1, der rystede eksperterne – det var måden, det skete på.
Brian Laudrup: Her peger pilen her
I Viaplay-studiet var Brian Laudrup ikke i tvivl om, hvor pilen peger hen efter en kamp, hvor Tottenham-spillerne kolapsede mentalt og indkasserede to røde kort. Ifølge Laudrup er spillernes overreaktioner et direkte spejlbillede af trænerbænken.
– Det store tema i de engelske medier vil være, at mandskabet går i spåner, kollapser fuldstændigt, overreagerer og er overtændte, og det falder tilbage på manageren, forklarer Brian Laudrup i videoen – som du kan se øverst i artiklen.
Den danske legende stiller det spørgsmål, som Tottenhams bestyrelse formentlig også stiller sig selv lige nu: Har Thomas Frank gejlet sine spillere for meget op? Er manglen på disciplin et tegn på, at grebet om omklædningsrummet er ved at løsne sig?
– Thomas Frank skal få styr på sine tropper. Sådan en kamp her, kan han ikke tåle for ofte, for så får de så alvorlige problemer, at det ikke er til at redde igen, lyder den hårde dom.
Overtog et møghold
Artiklen fortsætter under billedet.

Hvor Laudrup ser et ledelsesproblem, ser Thomas Gravesen en langt mere fundamental problemstilling. For den tidligere landsholdsstjerne handler det ikke om de seneste 90 minutter, men om det fundament, Frank forsøger at bygge på.
Gravesen mener, at kritikken rammer forkert, fordi truppen i Tottenham stadig bærer præg af fortidens synder:
– Han er blevet købt ind med de lange briller på. Han overtog et møghold, og det er de samme spillere, der er der endnu. Han skal have nogle flere transfervinduer til at lave om på det, lyder forsvaret.
Samtidig er Liverpool kommet med en officiel udmelding i kølvandet på skrækskaden til Alexander Isak. Læs mere her.



















