Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk: PSG vil tilbyde livstidskontrakt

Af Morten Jørgensen
22.12.2025 Kl. 17:15

Den franske storklub PSG formåede tidligere i år endelig at vinde Champions League, og klubben har nu nået toppen. Her ønsker den ambitiøse hovedstadsklub at blive, og der arbejdes nu med en historisk plan. 

For nu florerer rygtet om en livstidskontrakt, som klubben angiveligt pønser på at dele ud. Sådan skriver avisen AS

I cykelverdenen er begrebet livstidskontrakt blevet en ting i løbet af de senere år, hvor nogle af de største stjerner har fået tildelt en sådan aftale. Det gælder blandt andre Wout van Aert og Marianne Vos, som begge har indgået sådan en kontrakt med Team Visma Lease a Bike, hvor Jonas Vingegaard også kører. 

PSG vil belønne succes med livstidskontrakt

Nu går meldingen fra AS så på, at Champions League-mestrene meget kraftigt overvejer at uddele en sådan kontrakt til klubbens cheftræner Luis Enrique. 

Det vil være den første af sin slags i fodboldens verden, og det vil være særdeles opsigtsvækkende, hvis det bliver en realitet. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Luis Enrique kan skrive historie

Den 55-årige spanier kom til PSG i sommeren 2023, og han nærmer sig nu 150 kampe i spidsen for Europas bedste klubhold i den forgangne sæson. 

Han har formået at give klubbens ledelse det trofæ, som man har jagtet i årevis, og det kan nu ende med, at han underskriver en historisk aftale. 

Den nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2027. 

Den ghanesiske stjernespiller Antoine Semenyo er meget ombejlet, og han har en frikøbsklausul, som ventes at blive indløst i det kommende transfervindue – læs mere om den interessante historie lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce