Midt i alt kaosset: Endnu en Liverpool-stjerne ryger ud i kulden
Liverpool fortsætter sin deroute i Premier League-regi.
De seneste 15 kampe er blot vekslet til sølle fire sejre, hvilket er tumultarisk for et forsvarende mesterhold.
Med en niendeplads i den bedste engelske række har presset aldrig været større på cheftræner Arne Slot, der nærmer sig en fyreseddel i klubben fra Beatles-byen.
Der bliver nævnt en perlerække af managers, der kan overtage styrepinden i den kriseramte klub.
Herunder Oliver Glasner fra Crystal Palace, den fyringstruede Real Madrid-boss Xabi Alonso, klubikonet Steven Gerrard, succestræneren Jürgen Klopp, den tyske landstræner Julian Nagelsmann og ikke mindst drømmetræneren Luis Enrique fra PSG.
Nu er der nyt om en Liverpool-spiller, der ikke kommer i aktion i næste Premier League-runde, hvor Mohamed Salah efter alt at dømme vinker farvel til klubben.
Arne Slot tvunget til nødløsning i Liverpool
Den nordirske forsvarsspiller i form af Conor Bradley modtog et gult kort mod The Peacocks, hvilket nu resulterer i én spilledags karantæne.
Det bekræfter Merseyside-klubben på sin hjemmeside.
Dermed kommer The Reds til at mange en reel højre back, når de i weekenden tørner sammen med Brighton på Anfield.
Jeremie Frimpong er fortsat ikke disponibel, hvorfor det bliver enten Joe Gomes eller Dominik Szoboszlai, der kommer til at dække positionen.
Nu er det kommet frem, at den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund er gået viralt. Læs mere.
Bekræfter: Mohamed Salah er færdig i Liverpool.





