Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabelagtige Christian Eriksen trækker overskrifter

Af Morten Jørgensen
06.12.2025 Kl. 17:27

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen var lørdag involveret i en situation, hvor han dummede sig for Wolfsburg. Senere svarede han tilbage med en storslået assist.

Midtbanespilleren var med fra start for den kriseramte Bundesliga-klub i kampen mod Union Berlin. 

Kort før pausen fik han bolden på egen banehalvdel, hvorefter han begyndte at drible ned mod eget mål. 

Den rutinerede dansker mistede dog balancen, og så var han ved at give Union Berlin en god chance for at score. 

Christian Eriksen rettede dog selv op på sin dumhed, da han rev modstanderen omkuld – og det indkasserede han selvfølgelig et gult kort for. Se situationen i videoen øverst i artiklen.

Stor optur for Christian Eriksen og Wolfsburg

Han kunne dog glæde sig over, at Wolfsburg var foran 2-0 ved pausen og dermed havde kurs mod tre veltrængte point i bunden af den bedste tyske række. 

Efter pausen fortsatte Wolfsburg med at lave mål, og det blev derfor også til en stor og komfortabel sejr på hjemmebane. Kreatøren stod således bag en fabelagtig assist til 3-0-målet.

Christian Eriksen var den eneste af Wolfsburgs mange danske spillere, der startede på banen. Kun Andreas Skov Olsen var også med i truppen.

Både Jesper Lindstrøm, Joakim Mæhle, Adam Daghim og Jonas Wind sad således ude med skader i opgøret mod Frederik Rønnow og Union Berlin, der havde Robert Skov ude med en skade. 

Efter kæmpe drama er Arsenal-fans rasende – læs meget mere om det lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce