Franculino Djú sælges for 262 millioner
Franculino Djú har på rekordtid forvandlet sig til FC Midtjyllands altoverskyggende angrebsprofil og et af Superligaens mest eftertragtede navne.
Den eksplosive angriber fra Guinea-Bissau har leveret mål i et tempo, der gør et sommersalg nærmest uundgåeligt, og hans betydning for midtjydernes sæson kan dårligt overvurderes.
Uanset om det gælder Superligaen eller Europa League, har Franculino Djú båret holdets offensiv med en farlighed, der konstant sætter modstanderne under pres. Med 21 mål på tværs af turneringer er han Mike Tullbergs klare go-to-mand og klubbens mest afgørende spiller.
At Ulvene hentede ham gratis i Benfica gør succesen endnu mere bemfærkelsesværdig.
Nu kan han sætte en ny pris på hylden, for Djú er blevet kåret til Efterårets Profil af Tipsbladet – et valg Superligaens 12 cheftrænere stod fuldstændig samlet om.
Selv mødte han hæderen med stor ydmyghed og understregede, at prisen tilhører hele holdet, og at FCM’s fælles målsætninger fortsat vejer tungere end individuelle præstationer.
Interessen udefra er dog massiv. Bayern München Everton er blandt klubberne, der længe har fulgt hans udvikling tæt, og meget tyder på, at Djú nærmer sig sin sidste halvsæson på MCH Arena, før næste skridt i karrieren kalder.
I podcasten Transferguru, produceret af Tipsbladet og Podimo, vurderer Farzam Abolhosseini, at Djú kan blive FCM’s største salg nogensinde.
Ifølge ham ligger prisen omkring 35 millioner euro (svarende til 262 millioner kroner), og flere klubber bød allerede 30 millioner i sommer. Heriblandt en fransk topklub og en fra Saudi-Arabien.
Interessen er kun steget, og der forventes aktivitet i næste transfervindue, hvor spillerens lejr presser på for et skifte, mens FC Midtjylland helst vil beholde deres måske mest værdifulde angrebstalent til dato.
Nu er det kommet frem, at Danmark havner i denne gruppe til VM-slutrunden næste sommer, hvis de kvalificerer sig. Læs mere.
Her er Brian Riemers reaktion på VM-gruppen.


