Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson-kasse nedlagde Swansea

16.03.2015 Kl. 21:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kampen startede i et bemærkelsesværdigt lavt tempo, hvor hjemmeholdet fra Swansea var mest på bolden, imens Liverpool havde svært ved at finde fodfæeste. 

Coutinho og Sturridge var sporadisk i aktion for The Reds, men de led begge en del boldtab, hvilket var en del af forklaringen på, hvorfor Liverpool ikke kunne spille sig frem til ret meget i kampens første halvleg. 

Det kunne Swansea til gengæld, Bafitimbi Gomis fik kampens første store mulighed, da han testede Simon Mignolet udenfor feltet. Belgieren klarede dog frisag med en fin redning. 

Samme Mignolet reddede igen senere i kampens første halvdel, da Gylfi Sigurdsson fik sparket på kassen, men igen var Liverpools sidsteskanse skarp. 

Efter pausen var Liverpool dog det bedste mandskab og imens Swansea gik et gear ned, så gik gæsterne et gear op. 

Ikke desto mindre, så skulle der en del held til inden Jordan Henderson kunne sende sit mandskab i front. Sturridge snittede en god bold videre i dybden til Henderson og som englæderen gik ind i en tackling med Amat, hoppede bolden via. Hendersons skinneben ind over Lukasz Fabianski i Swansea-målet. 

Liverpool var klart bedst efter målet, hvor man sagtens kunne have gjort det til 2-0. Det blev dog ikke sådan og i stedet kunne Rodgers drenge forsvare føringen hjem og tage tre livsvigtige point med hjem til Liverpool.

Liverpool er med sejren nummer fem i Premier League, to point bagved Manchester United. Swansea er fortsat nummer ni.

Bonusinfo: Med Mignolets clean sheet, har Liverpool nu ikke lukket mål ind i seks udekampe i træk! 

Annonce