Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bo Svensson tæt på nyt topjob

Af Emil Plovgaard
05.12.2025 Kl. 09:48

Augsburg søger ny cheftræner, efter at kortvarigt samarbejde med Sandro Wagner for nylig blev afbrudt, og danske Bo Svensson nævnes som en mulighed.

Den tyske klub ligger tre point over nedrykningsstregen og har indtil videre haft en turbulent sæson.

Ifølge lokalmediet Augsburger Allgemeine er flere trænere i spil – blandt andre Adi Hütter, Marco Rose og Ralph Hasenhüttl.

Avisens fokus falder på danske Bo Svensson, der tidligere har stået i spidsen for Mainz og Union Berlin.

Svensson blev fyret i Union Berlin kort før nytår sidste år og har siden været rygtet til flere klubber. Senest afviste han Malmö FF, efter at forhandlinger mellem parterne ikke førte til aftale.

Augsburg – med sportsdirektør Benjamin Weber i spidsen – arbejder nu på at finde den rette træner, der kan hjælpe klubben væk fra nedrykningspladsen, og Bo Svensson er altså blandt de mest profilerede kandidater.

Den nye træner skal – i modsætning til Sandro Wagner – ikke skabe et større postyr hos medierne og må gerne have erfaring fra professionel fodbold.

Den tidligere Brøndby-assistent Matthias Jaissle, der nu arbejder i Saudi-Arabien, bringes også i spil til jobbet af førnævnte avis.

Følger Bo Svensson i Jess Thorups fodspor?

Der har tidligere været en dansker i trænerstolen hos Augsburg i form af Jess Thorup var i spidsen for klubben i perioden fra 2023 til 2025, og nu kan Bundesligaklubben ty til endnu en træner med rødbedefarvet pas. Thorup er i dag at finde hos Al-Ahly i Egypten.

I øjeblikket er det Manuel Baum, der midlertidigt står i spidsen for Augsburg, men planen er at udskifte ham med en ekstern løsning.

I samme ombæring er det nu kommet frem, at Marc Guehi skifter til Manchester City. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce