Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot tæt på exit: To stjerner vender ham ryggen

Af Emil Plovgaard
04.12.2025 Kl. 17:25

Liverpool spillede onsdag 1-1 på hjemmebane mod oprykkerne fra Sunderland, og det var endnu et vidnesbyrd om, at det bestemt ikke kører på skinner for Arne Slot og kompagni.

To spillere har ifølge Daily Mirror udtrykt utilfredshed med hollænderens beslutningstagen i indeværende sæson.

The Reds mistede yderligere to point, da klubben var værter for et opgør mod The Black Cats onsdag aften. Chemsdine Talbi grundlagde festen for gæsterne, men et selvmål fra gæsternes Nordi Mukiele betød, at mandskaberne stod lige efter 81 minutters spil.

Det lykkedes dog ikke for Arne Slots Liverpool at få endnu en bold i kassen, så derfor er klubben fortsat strandet på en ottendeplads i ingentingsland i Premier League.

Mohamed Salah var blevet henvist til bænken for anden kamp i træk, efter han var ubenyttet indskifter i søndagens 2-0-sejr over West Ham.

Arne Slot har bekræftet, at Salah ikke var tilfreds med at blive bænket i weekendens opgør mod The Hammers.

– Rimelig formodning og normal reaktion for en, der kan spille for os. Selvfølgelig er en spiller ikke glad, når han ikke spiller. Han var ikke den eneste, kan jeg så fortælle jer, lød det fra hollænderen.

Arne Slot: Det var ikke kun Salah

Federico Chiesa er en anden, der er blevet ramt af brutale beslutninger fra Arne Slot, efter at han blev udeladt af klubbens Champions League-trup, da denne skulle udtages i september.

Også han har bedyret sin utilfredshed.

– Det er naturligvis en af de sværeste ting, man skal gøre som manager. Når en spiller ikke skal spille er det ikke nemt at fortælle dem det, men ikke at blive udtaget til truppen vil altid være svært. Jeg forklarede til ham, hvorfor jeg traf mit valg. Det var han naturligvis ikke glad for.

– Jeg tror, at han forstod mine argumenter – men dermed ikke sagt, at han var enig i dem. Det fortalte han mig i øvrigt ikke noget om. Men han gav mig svaret, man ønsker fra en spiller, at han vil være der for at hjælpe holdet i pokalturneringerne og ligaen, lød det dengang fra Arne Slot.

Andetsteds er det nu kommet frem, at Trent Alexander-Arnold er færdig. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce