Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot 90 minutter fra fyring

Af Emil Plovgaard
03.12.2025 Kl. 19:40

Arne Slot skal holde snuden i sporet hos Liverpool – og sikre sejre mod både Sunderland og Leeds senere på ugen, hvis han vil undgå flere skriverier om hans jobsikkerhed.

De forsvarende Premier League-vinders sæson er ikke gået efter planen, og forud for den forgangne weekend var klubben løbet ind i ni nederlag i de seneste 12 kampe.

Det var med til at sætte spotlys på Arne Slot, der var under stort pres inden kampen mod West Ham i sidste weekend.

Heldigvis for Slot var Liverpool i stand til at vinde kampen med 2-0 takket være mål fra Alexander Isak og Cody Gakpo.

Han er dog stadig i risikozonen, og det bliver nødvendigt at bygge videre på momentum, når klubben onsdag aften er vært for et opgør mod de højtflyvende oprykkere fra Sunderland, inden det gælder et opgør på udebane mod Leeds lørdag aften.

Journalist afslører: Så tæt var Arne Slot på fyring

David Lynch, der dækker klubben tæt, afslører nu, at Arne Slot blot var en enkelt kamp fra fyring.

– Forud for dette, vidste man allerede, at Liverpool havde brug for en sejr på grund af det pres, som manageren var under.

– Det lyder skørt at sige, men man kan ikke blive ved med at tabe kampe, og på et tidspunkt når det til et punkt, hvor man skal skilles, uanset hvor megen tro, man har på ham.

– Jeg tror, man var nødt til at se en sejr og en god præstation, og heldigvis mener jeg, at man fik begge, lyder det fra Lynch.

Han påpeger dog i samme ombæring, at Slot ikke er fredet i sit job.

– West Ham var forfærdelige, og den helt store lakmusprøve kommer i de kommende kampe, hvor Liverpool vil stå over for langt hårdere opgaver.

– Det er dog vigtigt at sige, at Arne Slot fortjener en masse kredit for en meget organiseret indsats, lyder det videre fra Lynch i et interview med Anfield Index.

Danskerne er enige: Han skal være ny landstræner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce