Fabrizio Romano smider Salah-bombe: 'En garanti'
Den 33-årige Mohamed Salah vil for evigt være en del af historien hos Liverpool, uanset hvad der sker herfra og til sæsonens afslutning.
Egypteren er nummer tre på topscorerlisten hos Liverpool, hvor det er blevet til 250 mål i 419 kampe i Liverpool-trøjen.
Men i denne sæson har egypteren ikke levet op til samme standarder, og søndag blev han smidt på bænken i opgøret mod West Ham.
Kampen på The London Stadium markerede samtidig første gang i halvandet år, hvor Mohamed Salah ikke havde startet inde i en Premier League-kamp for The Reds – og for første gang, siden Slot overtog roret.
Som følge af beslutningen om at bænke ham, er spekulationerne om et skifte i 2026 blot intensiveret. I fortiden har spilleren været genstand for interesse fra Saudi-Arabien – og interessen er fortsat til stede.
For nylig kunne talkSPORT berette, at to klubber fra Saudi-Arabien i form af Al-Hilal og Al-Qadsiah var favoritter til at hente Mohamed Salah i 2026.
Til trods for disse rygter, fortæller den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano nu, at klubben fra Merseyside endnu ikke har truffet en beslutning om Salahs fremtid.
Samtidig kan italieneren garantere, at det ikke bare er givet, at Salah forlader klubben næste år.
Fabrizio Romano forklarer Liverpools holdning til Salahs fremtid
Romano fortæller nu, at der ikke er besluttet noget om fremtiden for den egyptiske stjerne.
– I øjeblikket er beskeden meget klar.
– De ønsker ikke at vurdere noget på baggrund af de her to til tre måneder, de har været komplicerede for alle stjernerne i Liverpool – nærmest dem alle.
– Så i øjeblikket er situationen rolig omkring Mo Salah. Og hvad der sker næste sommer, må vi se.
Artiklen fortsætter efter billedet.

– Men i øjeblikket arbejder de ikke på at finde en løsning på markedet. Det er en garanti – hverken spilleren eller klubben. Så i øjeblikket er alting meget roligt.
– Det er stadig meget roligt. Men igen; der er en vigtig del af sæsonen, der nu skal spilles. Vi må se, hvad der sker herfra, siger Romano til Market Madness Podcast.
Det er samtidig kommet frem, at stjerne er klar til at indgå livstidskontrakt med Manchester City. Læs mere her.


















