Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende nej: Christian Eriksen får iskoldt afslag

Af Emil Plovgaard
02.12.2025 Kl. 19:57

Danske Christian Eriksen kommer ikke til at få Marcus Hann som sin nye sportsdirektør.

Den nuværende direktør i Hannover 96 har nemlig afvist folkevognsklubben, skriver den store tyske avis Kicker.

Jobbet som sportsdirektør er ledigt, efter at de tyske ulve tidligere på efteråret vinkede farvel til Sebastian Schindzielorz.

Det er imidlertid ikke den første afvisning, som Wolfsburg oplever at få. I sidste måned kom det frem, at sportsdirektør i Hoffenheim, Andreas Shicker, også har afvist klubbens forespørgsel – det til trods for de store interne problemer på linjerne hos Hoffenheim.

Det er endnu uvist, hvem klubben fra Niedersachsen er i stand til at ansætte til positionen.

Det står dog klart, at Mann forbliver hos Hannover 96 i et stykke tid endnu. Klubben er placeret som nummer fire i 2. Bundesliga og er á point med Elversberg i kampen om tredjepladsen, der sikrer en playoffkamp mod nummer 16 fra Bundesligaen.

Hannover 96 håber, at klubben kan vende tilbage til Tysklands bedste række, hvor man ikke har været i syv år.

Christian Eriksen og Wolfsburg er fortsat på udkig efter en sportsdirektør, der kan drive projektet frem.

Den danske direktør i klubben, Peter Christiansen, har overtaget Schindizelorz’ stilling på midlertidig basis.

Det kører i det hele taget ikke på skinner for Wolfsburg, der ligger nummer 15 efter sæsonens første 12 kampe. Der er blot skrabet ni point sammen.

Senest fik klubben et point med fra mødet med Eintracht Frankfurt på udebane, da klubberne spillede 1-1.

Næste opgave venter på hjemmebane mod Union Berlin lørdag.

Samtidig er det kommet frem, at stjerne har indgået aftale med Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce