Krisemøde i Tottenham: Nu giver Thomas Frank klar besked
Tottenham har under Thomas Frank blot vundet én af de seneste syv kampe.
Lørdagens 2-1-nederlag til Fulham har den konsekvens, at det nu kun er Wolves, der har en dårligere statistik på eget græstæppe i denne Premier League-sæson.
Klubben fra det nordlige London er at finde som nummer 12 i tabellen, hvor der er seks point op til de Champions League-givende pladser.
Mod de lokale rivaler fra Fulham lukkede klubben to mål ind på blot seks minutter hjemme på The Tottenham Hotspur Stadium, og dermed der endnu engang tabt point i en uge, som også bød på nederlag til Arsenal og Paris Saint-Germain.
Fulhams andet mål kom efter, at Guglielmo Vicario mistede bolden i sit eget felt, og derfor kunne gæsternes Harry Wilson sende bolden ind i et tomt mål. Det førte til, at en række af Tottenhams tilhængere buhede af den italienske målmand, når han efterfølgende modtog bolden.
Noget, der efterlod både Thomas Frank og holdkammeraten Pedro Porro særdeles rasende.
-Jeg kan ikke lide, at vores fans buhede af ham (Vicario, red.) lige efter og de få gange, han rørte bolden. Det kan ikke være sande Tottenham-tilhængere, for alle støtter hinanden, når man er på banen.
-Og vi gør alt, hvad vi kan for at præstere. Efter kampen er det rimeligt at buhe, intet problem. Men ikke under kampen. Det er uacceptabelt i min optik, lød det fra Thomas Frank efter kampen.
– Fodbold er følelser. Som i livet vil der altid vil være fejltagelser. Det, som jeg ikke kan tolerere, er respektløsheden fra vores fans til mine holdkammerater, deraf min frustration i slutningen af kampen. Og vi rejser os. Jeg minder jer om, at for seks måneder var alting så dårligt, og i sidste ende er det hvordan det begynder, ikke hvordan det slutter. Til den rigtige Spurs-fan; jeg elsker dig, skrev Porro efter kampen på de sociale medier.

Forud for tirsdagens opgør mod Newcastle er det kommet frem, at Tottenham-spillerne i sidste måned holdt et krisemøde for at tale om den manglende forbindelse til klubbens egne tilhængere.
Thomas Frank reagerer
Thomas Frank har nu adresseret netop dette problem på mandagens pressemøde:
-Jeg forstår til fulde frustrationen. Hvis vi ikke vinder, vil der altid være frustrationer. Vi har ikke vundet mange kampe på hjemmebane i denne sæson, så frustrationen kan vokse. Det er mit job at gøre, hvad vi kan, for at forholde os i ro.
-Vi er intet uden fansene. Tottenham Hotspur er intet uden dens fans. Min pointe var, at under kampene har vi brug for hinanden. Efterfølgende kan vi buhe. Under er vi nødt til at gøre det til et fort, og hvis det skal ske, skal vi alle være sammen, siger Thomas Frank ifølge Daily Mirror.
Det forlyder i øvrigt, at Tottenham har afløseren klar, såfremt danskeren bliver fyret. Læs mere her.


















